Forbandt – Hvad er det nu lige forbandt er?

Den 2014-03-13 17:47:26 af adminstrator

Meget forenkelt beskrevet er forbandt det system eller murkonstruktion, hvori mursten bliver opmuret for at give den bedst mulige stabilitet og styrke for muren. Man ligger stenene i vandrette lag, der også kaldes skifter. Man gør dette afvekslende med langsiden, der kaldes løberen eller kortsiden udad, der kaldes koppere. Forbandterne er lagt i forskellige bindemidler som mørtel. Forbandtet opstår, når fugerne, der er lodrette, i skifte placeres med fugerne i det underliggende skifte. Det simpelste forbandt, er det man kalder for et skorstensforbandt, der er sammensat på sådan en måde, hvor skifterne er med udelukkende løbere. I kryds- og blokforbandt skifter man imellem koppere og løbere, hvorimod skifterne i munkeforbandt både har løbere og kopper. Man siger altså, at murflader er i forbandt, når skifterne veksler mellem at gibe hinanden.


Tykkelsen på mursten har ingen indflydelse på selve forbandtningen. De vandrette fuger imellem de to skiftere, kaldes enten liggefuger eller længdefuger, hvorimod de lodrette kaldes studsfuger eller stødfuger. En meget vigtig regel er, at stødfugerne i de to påfølgende skifere, må ikke røre hinanden. Derudover skal forbandtningen være skærende. Dette princip er eksakveret gennem hele murtykkelsen. Hvis man skal have et forbandt til at gå op, deri kombinerede bindere og løbere, skal en løber fylde dobbelt så meget som binderen.


Det aller ældste forbandt er det, som man kalder for et munkeforbandt, også kaldet polsk eller gotisk forbandt. Forbandtet består skiftevis af to løbere og 1 binder. Man ser munkeforbandtet hele vejen tilbage til 600-tallet. Derudover er et krydtsforbandt også gammelt, der er den stærkeste forbandt blandt mure, der er tykkere end en halv-sten, fordi kopperne binder muren sammen.


Man bruger snore til at måle op, når man skal til at bygge en ny mur. På den måde ved man hele tiden, hvordan og hvor muren skal stå. Derved bliver arbejdet mere præcist og professionelt udført.



Munkeforbandt

Forbandtet har to løbere for hver enkelt kop. Man ligger studsfugen imellem de to løbere, der altid ligger lige under og over kopstenen. Man bruger dette forbandt til massive mure, da det er meget stærkt, hvilket også ses på dets holdbarhed. Der står stadig disse typer mure fra 600-tallet og har holdt i 1400 år.


Kvartstensforbandt

Kvartsensforbandt har ligesom i løberforbandtnerne også kun løbere. Det vil altså sige, at der er INGEN bindere/koppere. I kvartstensforbandt ligger en kvart sten forskudt i hvert enkelt skifte/lag. Man skal ikke bruge denne type forbandt til massivt murværk, da det er ikke er stærkt. Man bruger hovedsageligt kvarstensforbandt til opmuring af hullede mure med bindere.


Halvstensforbandt

Typen er ligesom kvartstensforbandt, men forskydes i stedet en halv sten i hver skifte/lag. Man bruger den type hovedsageligt til opmuring af skillevægge. Nogle kalder også dette for en skillemursforbandt.


Krydsforbandt

Her veksles der imellem hele og halve sten. Man forskyder i hver andet skifte hele stenen mod venstre eller højere. Det er en massiv mur og forbandtet er stærkt.


Blokforbandt

Blokforbandt er bygget op på samme måde som krydsforbandt. Man forskyder dog ikke hele stenen, men ligger dem over hinanden. Typen har samme styrke og massive kraft som krydsforbandt.


Der er ikke sket meget med den måde man bygger et forbandt op på, men til gengæld er der sket store fremskridt på selve murstene. For ikke mange år siden var der kun et mindre to-cifrede antal mursten. I dag er det et tre-cifrede tal. Det er altså akitektonisk mere værd at kigge på selve murstene fremfor at se på selve forbandtningen. Man kan i langt højere grad eksperimentere nuancer, farver, fremspring og forskellige mønstre. Derimod afgører forbandtningen i langt højere grad murens styrke.


Det er svært at vurdere, hvad der er billigst af disse typer af forbandtninger. Det er afhænger meget af, hvad murmesteren er vant til at arbejde ud fra.