Mur og murværk – hvad er en mur og hvordan murer man en mur?

Den 2014-03-12 17:45:07 af adminstrator

Mure er blevet brugt i mange årtusinder og kan ses som værende en grænse eller væg, fordi muren udgør en adskillelse, blokering eller forhindring mellem to rum eller geografiske placeringer. Derfor lukker muren både inde og ude. Ordet ”mur” bruges også i metaforisk forstand, men vi vil kun behandle begrebet mur, i dens fysiske forstand.


=> Få 3 uforpligtende tilbud fra udvalgte murerfirmaer <=

Mange byer har bymure, der kranser om byen for at værne om borgerne mod natur og fjender fra gammel tid. Mure har haft gennemgående stor betydning i historen, hvis man ser på Berlinermuren eller Grædemuren i Jerusalem.


I dag er det især populært at bruge murstensmur.


Hvordan er en murstensmur opbygget?

Murstensforbandt eller bare forbandt, er et mønster, der danner en murværkskonstruktion. Forbandtet har megt stor betydning for hvordan murens styrke er og er desuden afgørende for murens udseendemæssige præg. Der findes mange forskellige typer af forbandter, og bruges oftest som udsmykning af facader. Der er flere forskellige typer af forbandter som krydsforbandt, blokforbandt, og munkeforbandt. Du kan læse mere om forbandter her.


Mure en mur

Når man murer en ny mur skal man tage højde for de konstruktive forhold. Konstruktionerne skal udformes på sådan en måde, hvor der ikke kommer skadelige revnedannelser. Ved en muret konstruktion skal man vurdere, hvilket miljø konstruktionen bliver udsat for. Miljøpåvirkningen kan være: omgivelsernes fugtighed, indhold af agressive stoffer og de fysiske påvirkninger muren bliver udsat for. Man skelner mellem disse eksponeringsklasser:

  1. MX1 - tørt miljø
  2. MX2 - er eksponeret for vandpåvirkning eller fugt
  3. MX3 - er eksponeret for vandpåvirkning, fugt og frost-tø-cyklusser
  4. MX4 - er eksponeret for havvand eller luft med højt saltindhold
  5. MX5 - befinder sig i et agressivt kemisk miljø

Materialerne bliver valgt i sammenhæng med miljøet. Man bør tage stilling virkningen af overfladebehandlinger og beskyttende beklædninger, når murværket bestemmes.


Pudsning af indenvendige mure?

De fleste mure, der er bygget op af mursten kan pudses. Man skal dog være opmærksom på at puds binder bedst på de blød- eller håndstrøgne sten. Det kan forekomme at være problematisk at pudsen til at høfte på maskinestrøgne sten. Det er også muligt at pudse betonmure, men de må ikke være overflade behandlet.


Man pudser oftest muren indvendigt på grundet af de udseendemæssige grunde. Mange huse har indevendige mure med blandt murværk, hvor man kan se de synlige mursten. Nogle ønsker, at man ikke kan se disse mursten og derfor vælger at pudse muren.


Man pudser altså ikke en indvendig mur op på grund af det byggetekniske, fordi at murene oftest ikke er ældre en 40 år gamle og derfor ikke fejler noget. Det siger sig selv, at indendørs mure er mere beskyttede og ikke i lige så høj grad er udsat for påvirkninger som mure, der er udendørs, der bliver påvirket af vind og vejr. Dog kan man i nogle tilfælde se murværk, hvor fugerne eller murstene er blevet beskadiget, og derfor byggeteknisk relevant med en pudsning. Derudover kan det også ses, at muren, der har muret muren, rent faktisk ikke har muret muren jævnt. Derfor kan man pudse muren op til at den bliver jævn.


Fordele ved pudsning

  1. Efter pudsningen kan man efterfølgende give muren en overfladebehandling, kalk eller maling. Især malingen kan være flot.
  2. Muren bliver flader, uden huller og får derfor et mere roligt præg.

Ulemper ved pudsning

  1. En blank mur behøver stort set ikke vedligeholdelse – det gør en pudset mur.
  2. Puds er blødere end mursten, og derfor mere udsat for slag og stød.

Da en mur altid vil give sig lidt, vil det kunne give revner i pudsen. En blank mur er også mindre udsat for snavs som nikotin og sod, og vil være mere synligt på en pudset mur. En fingerregel er, at man behandler den pudsede væg som andre indvendige vægge.


Inden du pudser muren skal du udbedre skader på fugen eller på murstene. Derefter sal du sikre dig, at du fuger sætningsrevnerne ud. Til sidst skal du rense muren for snavs og fedt med enten grundrens eller sæbevand.


Type puds, maling og overfladebehandling

Der findes tre typer puds, der giver muren et præg på forskellie måder:

  1. Helt dækkende pudslag
  2. Tyndpuds
  3. Indfarvet pudslag

Med to til tre lag puds, opnår man et heldækkende pudslag.


Ved indfarvet puds kan man gøre det muligt at se murstene. Hvis man derudover ønsker, at den færdige overflade har en farve, og samtidig ikke vil efterbehandle pudsen med kalk eller maling, kan man vælge indfarvet tyndpuds, der kan købes i forskellige standardfarver. Hvis man er mere til det grove præg, kan man droppe finpudsen, for istedet at indfare grovpudsen, der en giver en mindre ensartet, men et mere groft præg. Hvis muren skal repareres er det ikke muligt, at ramme præcis den samme farve, og derfor er mindre reperationer heller ikke mulige. Man skal altså pudse hele væggen op igen, hvilket er en klar ulempe.


ved tyndpuds ønsker man at kunne se murstene bag pudsen. Tyndpudsen kan man vælge at flitse, vandskure, sækkeskure eller berappe, hvilket er lettere end et helt nyt lag af puds. Indfarvet tyndpuds skal man ikke efterbehandle med maling, men giver samtidig muren en farve. Alt efter det ønskede udseende kan man:

  1. Flitsning, hvor man påfører et mørtellag på muren i så tyndt et lag som overhovedet muligt. Man fjerne overskydende mørtel. Herefter behandler man overfladen med flitsebræt i roterende bevægelser. Derved får man en overflade en cirkulære strøg.
  2. Vandskuring, hvor man igennem et tyndt lag mørtel, bagefter skure med en våd mursten inden muren tørres.
  3. Sækkeskuring, hvor man som i vandskuring, gør det samme, men med en jutesæk, som gnides over muren. Med en kalkkost herefter børster man muren ren. Dette giver et mere dækkende præg til muren, men man kan stadig svagt se murstene.
  4. Berapning, hvor man bearbejder det tynde mørtellag med en hvidtekost og vand. Herved fjernes løse sandkorn, man børster overfladen endnu en gang, når muren er tør.

Pudsen er først tør efter omkring en måneds tid og derved er muren klar til en overfladebehandling. Man bør nøje overveje overfladebehandligen eller malingen efter hvilket type rum. I børneværelser, bryggers og køkken er der meget slid. Derudover skal man også tage hensyn til husets eksisterende præg og arkitektur.