Murstensguiden.dk – en guide til den, der søger information

Markedet for mursten er generelt stort og en smule ugennemskueligt. Målet med murstenguiden.dk er, at gøre markedet mere gennemskueligt, give dig information omkring mursten og hjælpe dig med at træffe det rigtige valg, når du skal ud og købe mursten.


Hvad er mursten?

Mursten er blevet brugt i mange århundreder og kan dateres tilbage til før vores tidsregning. Det vil altså sige, at man brugte mursten for mere end totusinde år siden. Mursten blev dog ”genopfundet” igen omkring 1100-1300-tallet.


Mursten

Man brugte byggematerialet hovedsageligt til kirker og klostre. Dengang blev murstene lavet på gammeldags måde, lagt i solen til at de var tørlagt og brændte. Man ønskede at bygge mere præcis, stabilt og holdbart. Og dette var mursten perfekt til!


Mursten bliver muret i skifter. Det vil sige, at de bliver muret i lag ovenpå lag. Imellem er der lagt mørtel, der binder stenene sammen. Det smarte ved mursten er, at de også kan ligges på både den lange og korte side i forskellige kombinationer af forbandter.


Rent fundamentalt er mursten et byggemateriale lavet af brændt ler. Formen på mursten vil oftest være retvinklet og vil blive placeret forskudt af hinanden med mørtel som bindemiddel. På denne måde dannes en mur. I mindre eller større grad kan det også forekomme, at murstene rent faktisk har en anden form eller bruges i en anden sammenhæng end at bygge en mur. Murstenen vil ofte blive lagt på sådan en måde, hvor enten siden eller enden er fremme i muren i forbandt. Det gælder efter princippet at de gennemgående sten skal fungere som forstærkning.


Teknisk set, hvad er mursten?

Teknisk set er mursten defineret i DS/INF 167 som byggesten, der har en grundhøjde på mindre end 185 milimeter. Yderligere skelner man imellem byggesten. Der findes kalksandsten, betonsten, molersten, klinkerbetonsten, natursten, porebetonsten, teglsten og industrielt fremstillede natursten. Derudover kan byggesten være to ting: Enten kan det være hulsten eller massive sten. Hulstenen er vinkelret på liggefladen. Derimod deler man massive sten op i flere grupper, der er afhængigt af hularealet.


Trykstyrke

Man bestemmer murstens trykstyrke som en normaliseret trykstyrke. Det betyder, middelstyrken, en byggesten har, konventeret til trykstyrken for en byggesten, der er ækvivalent og lufttør med hundrede millimeter bredde og højde. Man deklarer mursten i to typer kategorier.


Kategori 1: Her må svigtsandsyndligheden ikke være over fem procent af stenens deklareret trykstyrke.

Kategori 2: Sten, hvor man ikke har dokumenteret kravene for kategori 1.


Farver

Den klassiske røde mursten indeholder generelt set mere jernoxid og bliver brændt af rødt ler. De gule mursten indeholder meget calciumkarbonat og brændes af blåt ler. Hvis man blander disse to typer af ler, vil farven faktisk blive til rosa. De brunlige mursten brændes ved højere temperaturer. Derudover kan mursten blive fremstillet af kalksandsten, der har samme mål som de andre og mures op på samme måde.


Murstenens historie

Brugen af mursten i Danmark er dateret tidligst fra Nørre Løgum Kirke, som ligger i Riber Stift. Ved renovering af triumfbuen, fandt man en mursten med ordet Tihlsten, der i dag betyder, teglsten. Ordet var skrevet med runer. Ordet man fandt stenen på, var indmuret i våbenhuset – lige udenfor kirken. Nørre Løgum Kirke er formentligt den ældste murstenskirke i Sønderjylland. Man ser samme træk ved ældre teglstenskirker i Danmark som hos Nørre Løgum Kirke.


Brugen af mursten skete hurtigt over et meget stort område i Nordtyskland i det 12. århundrede. Mursten var ikke et ukendt materiale, men man kan kalde det for murstens renæssance(renæssance, der betyder genfødsel). Man havde faktisk brugt mursten fra romerriget i en række bygninger, indenfor rommerrigets grænser. Det ser man blandt andet i Lombardiet eller Trier, hvor murstenen blev brugt fra romertidens ophør før år 500 og til brug igen i Europa efter år 1200.


Lang tid før vores tidsregning brugte man mursten i Mellemøsten, hvor man soltørrede og brændte stenene. De mursten, som man kender til, der er tidligst anvendte brændte sten, er fra harappakulturen, der kendes fra 2000 år før vores tidsregning. Derudover har man daterede brug af mursten fra Babylon omkring 570 før vores tidsregning.


Teknikken er hentet fra romertiden af Europa. I Nordtyskland skete dette fra 1140’erne og i Danmark fra 1160.


Mursten i Danmark er tidligst dokumenteret til opførelsen af Valdmars Dannevirke fra 1160’erne. Man kendte ikke til denne teknik i Norden, og man formoder, at den blev bragt her til fra Lombardiet.


Facader

Traditionelle murstensfacader, som du kan se, når du går rundt og ser på huse, lavet af mursten, kan holde i mange hundrede år og er nemme at vedligeholde. Blankt murværk, som det også kaldes, er formentligt det mest almindelige i Danmark. Man har i Danmark en lang tradition for at bygge i mursten, og langt de fleste familiehuse er netop bygget i mursten. Det er af netop denne grund at mursten er så interessant. Murværket kan se forskelligt ud, alt efter hvilket mønster man ønsker. Det er især blevet moderne at bruge forskellige mursten i facaden, for at der bliver mere spil i udtrykket.


Murstensfacade

Teglmursten

Overfladens struktur i facademurstene afhænger i høj grad af den måde man former. Man skelner imellem:

  • Blødstrøgne sten
  • Håndstrøgne sten
  • Maskinesten

Maskinesten kan produceres i forskellige former og overflader. Det kan være en glat overflade, riflet, kostet overflade eller andre unikke overflader.


Har du brug for et SMS lån?

Mursten til nyt hus, bygge til eksisterende hus eller ændre på eksisterende hus?

Det er klogt at tænke sig om, inden man begynder at foretage sig noget som helst. Der er nemlig en del overvejelser man skal igennem inden byggeriet. Hvis du skal bygge et helt nyt hus, skal du overveje hvilken type mursten du skal bruge og i hvilket forbandt de skal mures i. Du skal vælge farven på mursten. Skal de være røde, sorte, hvide eller noget helt fjerde? Du skal derudover være klar over, at du også skal vælge farve på fugen, der sidder imellem murstene. Der er et stort udvalg og mange kombinationsmuligheder, der kan give dit hus et unikt personligt udseende.


Hvis du skal bygge til eksisterende hus, vil det være klogt at finde de samme mursten som de eksisterende mursten er bygget i. Det lyder enkelt og let, men det kan faktisk være svært, hvis man er uheldig. Der findes heldigvis virksomheder, der vil hjælpe med dette, hvis ikke man selv kan finde ud af det.


Du skal gøre dig nogle andre overvejelser, hvis du skal ændre noget på dit eksisterende hus. Hvis du ændrer placering af døre eller vinduer, skal du mure de gamle huller til. Som tidligere skrevet, kan det være svært at finde nøjagtigt samme mursten som de, der oprindeligt blev brugt. Derfor kan man måske leve med den lille forskel, der er på formen eller farven i de nye mursten. Der er nogle, der vælger at ændre hele udseendet ved at behandle overfladen med puds. Dette er også en mulighed, men det er bestemt ikke noget småt arbejde.


Størrelse

Standardstørrelsen på mursten er ikke den samme fra land til land, men varierer derimod. Standardmålene i Danmark er 228x108x54mm. Det vil sige, at den på langsiden er 228 mm, på den korte side er 108 mm og er 54 mm i højden. Denne størrelse leveres ofte som standard, når man bestiller hos et teglværk. Hele mursten plejer at komme fra fabrikken. Halvstenene bliver hugget over på midten. Trekvartsten bliver den sidste fjerdedel hugget af og ved mesterpetring, bliver stenene hugget af på langs. Stenene bliver hugget af ved hjælp af værktøjer som en murehammer eller en klippemaskine til mursten.


Fordele

  1. Mursten er lavet af sådan et materiale, at det ikke kan brænde.
  2. Mursten er god til at dæmpe støj.
  3. Mursten er gode til at afgive og optage varme. Derved godt til alt slags vejr.
  4. Mursten tager ikke skade af fugt.
  5. Mursten er miljøvenlig, da det er et naturmateriale.
  6. Mursten har stort set ikke brug for vedligeholdelse.
  7. Mursten holder mange år. Nogle gange århundreder.
  8. Mursten kan klare udfordrende vejr, uden at blive nedbrudt.
  9. Mursten er relativt nemme at arbejde med.

Ulemper

  1. I sjældne tilfælde kan mursten springe af frost. Dette sker ofte af en fejl i konstruktionen af bygningen eller elementet, som murstene sidder i.
  2. I fugtigt klima og vejr, kan alger sætte sig på murstene. Det skader ikke, men det er grimt og besværligt at få væk.

Findes der andre måder at lave mursten på?

Der findes forskellige måder man har skabt mursten på i den nutidige moderne verden. Måden man har gjort det på, er forskellig fra virksomhed til virksomhed og til land til land, men man har haft mest fokus på, ikke at ændre selve murstene, men at gøre murstene mest Co2-neutrale som overhovedet muligt.


Danmark

I Danmark har virksomheden "Gamle Mursten" brugt brugte mursten. Man samler altså de gamle mursten ind fra bygninger, der skal nedrives og genbruger dem. Derudover bruges også de mursten, hvor man ikke direkte kan genbruge dem. Dem knuser man og former igen.


England

I England har man lavet mursten ud af aske fra spildevand. Igen har formålet været at lave Co2-neutrale mursten. Man bruger en vegetabilsk binder til at omdanne spildevandsslam, betonrester og slagge til mursten, uden at bruge høje temperaturer.


Kan man udnytte mursten til termisk varme?

Man kender fornemmelsen en sensommeraften, hvor man læner sig op ad en murstensmur, og kan mærke den akkumulerende varme, der blevet opbygget op ad hele sommerdagen. I Romertiden udnyttede man netop den akkumulerede varme ved mursten. Med energiforbruget i fokus, er det igen blevet meget relevant at kigge på murstens akkumulerede varme.


I Norge har man lavet undersøgelser, der viser, at man kan spare helt op til 20 procent, hvis man altså udnytter murstens varme igennem mursensvæggen. Det vil give mere stabile temperaturer. Derved kan man undgå afkølingen i løbet af døgnet. Ventilation og anden mekanisk afkøling udgør nemling 20 procent mere energi end bygninger, der klimatiseres passivt. Derved vil udnyttelsen af murstensvæggen kunne bespare 20 procent energiforbruget. Men det forudsætter at man bruger væggen korrekt. For at udnytte den termisk tunge konstruktion, skal konstruktionen virke som en energireservoir mod de rum, den er eksponeret imod.


Problemer hos bygherren

Der er rimelige høje opførelsesomkostninger ved et mureværkbyggeri, hvilket kan afskrække diverse bygherre. Det virker som om, at der ikke tages højde for totalomkostninger og livscyklusberegninger, når man foretager byggeriet, set ud fra længere sigt. Derfor bliver murværk oftest udkonkurreret mod andre ikke så omkostningsfulde byggematerialer. Årsagen er, at beslutningen bliver taget ud fra de tal, der står på bundlinjen, når byggeriet er færdigt, og ikke hvis man udregner livscyklussen for murværk og tegl. Her vil det bæredygtigt og økonomisk være et helt andet billede man vil få. Teglmaterialer er ret energikrævende i starten grundet produktionen, men materialet lever i lang tid, kræver lidt vedligeholdelse, og er relativt nemt at genbruge. Hvis man derudover bruger murværk på den rette måde, så kan man derudover reducere energiforbruget i selve driftsfasen som beskrevet i afsnittet før om murstens akkumulerende termiske varme.


Definitioner: Noget, der ikke stemmer?


Definition af mursten


I 2006 definerede man mursten og blokke som en byggesten. Derfor bliver mursten og blokke en handelsbetegnelse. Derudover skelner man imellem forskellige typer af mursten.:

  1. Natursten.
  2. Betonbyggesten.
  3. Tejlbyggesten.
  4. Byggesten lavet porebeton.

Yderligere inddeler man mursten i grupperne:

  1. Massive mursten.
  2. Cellesten eller hulsten. Det betyder, en mursten, der har mere end 25 procent gennemgående huller.
  3. Har også 25 procent huller, men derudover så tillades på til 70 procent af hularelaet.
  4. Mursten, hvor de gennemgående huller er vandrette i forhold til indbygnigen.

Basisstyrke er murværkets karakteristiske styrke, der er bedst ved prøvningsmetoder.


Brottodensiteten er byggestenens tømasse divideret med rumfangets total, uden at man fratrække huller. Derimod fratrækker man udsparinger, der er fyldt med mørtel.


Den normaliserede trykstyrke for byggesten er middeltrykstyrken konventeret til trykstyrken for en svarende og lufttør byggesten, der har måelene hundrede milimeter i bredden og hundrede milimeter i højden.


Hulsten er mursten, hvor hullerne er vinkelret på selve liggefladen.


I massive byggesten er arealet af huller, der er vinkelret på liggefladen, højst 25 procent.


Minutsugnigen er den vandmængde, en byggestens liggeflade kan absorbere på et minut ved en prøvning. Minutsugningen er angivet i masse per arealenhed.


Murstenssortering er mursten, som opfylder samme varedeklaration.


Nettodensitet er stenmassens densitet.


Vandoptagelse af byggesten er vandrumfang, som stenen kan absorbere på to døgn ved en prøve. Vandoptagelsen er angivet i procent af stenmassens rumfang.


Konklusion

Hvad er der ikke at elske ved mursten? Selvfølgelig er dette spørgsmål, spurgt med et smil på læben. For mursten er bare mursten. Mursten er bare et materiale og har selvfølgelig ikke samme betydning som mennesker eller andre levene organismer. Alligevel viser mursten sin relevans for mange. Mange bor, som sagt, i et murstenshus og derfor vil det på en eller anden måde vedrøre mange danskere. Mursten kan kun anbefales og grunden skulle stå som et klar lys efter denne lange artikel. Et godt byggemateriale og er klima- og miljøvenligt.



Reklame:Bumper støvler